2 mio. spørgsmål - 10 niveauer
På emat.dk kan der løses matematikopgaver på internettet. Sitet indeholder over 2 mio. spørgsmål fordelt på 10 niveauer. Opgaverne bliver oprettet ud fra det valgte niveau.
Opgavehjælp til alle discipliner
Når eleverne løser opgaver, kan de få hjælp. Til hver opgavedisciplin findes en uddybende beskrivelse af, hvordan man løser opgaverne med forklarende eksempler. Derudover er der links til gode videoer på YouTube, hvor eleverne kan få hjælp til at løse opgaverne.
Differentier nemt undervisningen
Opgavesættene kan samensættes ud fra de mange forskellige discipliner på de 10 forskellige niveauer. Det giver gode muligheder for en differentieret matematikundervisning.
Adaptiv træning
På emat kan der løses adaptive opgaver. En adaptiv opgave er en opgave, der løbende tilpasser niveauet i forhold til, hvordan eleven klarer spørgsmålene. Svares der rigtigt, hæves niveauet, og svares der forkert, sænkes niveauet. På den måde tilpasses niveauet løbende i opgavesættet til elevens niveau.
Tabeltræning på flere niveauer
Tabellerne 1-20 kan trænes i den sjove tabeltræning. Ens bedste tider bliver gemt på rekordlisten, hvor man kan konkurrere mod sig selv og de mange andre elever og skoler på sitet. Man kan træne en enkelt tabel eller flere tabeller på samme tid. Der kan trænes både multiplikation og addition.
emat-dysten
emat-dysten er en anderledes måde at træne de fire regningsarter og regnehierarkiet på. Når der løses opgaver, optjener man point til sin skole og til sin egen bruger. Man kan enten selv løse opgaver, men man kan også dyste mod klassekammerater, venner eller sin lærer.


Afsluttede opgaver gemmes
Opgaverne rettes automatisk og gemmes i en overskuelig tabel, hvor man nemt kan hente spørgsmål og svar frem igen. Man kan søge og sortere i svarene og få et overblik over, hvilke fejl man laver.


Detaljeret statistik
Elevernes resultater kan vises i en detaljeret statistik, der kan sorteres på mange måder. Det kan give et indblik i, hvilke områder de forskellige elever bør arbejde mere med.
Udskriv opgavesæt
Både lærere og elever kan udskrive opgavesæt med en facitliste, hvis man foretrækker at løse opgaverne i hånden. Der er mulighed for indtaste nye spørgsmål eller redigere de automatisk oprettede spørgsmål i opgavesættet.
Send opgavesæt til eleverne
Et opgavesæt kan sendes til hele klassen eller til enkelte elever i klassen. Det samme opgavesæt kan sendes på flere forskellige niveauer til eleverne. Det gør det meget nemt at differentiere undervisningen. Der kan sendes både træningsopgaver og testopgaver. I oversigten over sendte opgaver kan man hurtigt få et overblik over, hvordan eleverne har klaret de tilsendte opgaver.
Lærer på emat.dk
Som lærer kan man følge med i elevernes matematiske fremgang. Man kan tildele hver elev et niveau, så det er meget nemt at differentiere matematikundervisningen. Der kan sendes feedback til eleverne, når de har løst opgaver. Den tilsendte feedback gemmes og kan hentes frem igen fx ved elevsamtaler eller til elevplaner.